Shopping Cart
Your Cart is Empty
Quantity:
Subtotal
Taxes
Shipping
Total
There was an error with PayPalClick here to try again
CelebrateThank you for your business!You should be receiving an order confirmation from Paypal shortly.Exit Shopping Cart

MENU

     Jobmatch     


Et arbejdsmarked

- er et marked, der danner ramme om fastlæggelsen af arbejdskraftens løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedet har den samme grundlæggende funktion som andre markeder, nemlig at fastlægge priser (d.v.s. lønninger) og antal beskæftigede, men menneskelig arbejdskraft adskiller sig afgørende fra det, som omsættes på andre markeder. Arbejdsmarkedet er vigtigt for mange menneskers livsvilkår og dermed et meget centralt marked i moderne samfund.


Arbejdsmarkedet udgøres af en række delmarkeder. De er regionale, og for meget forskellige typer arbejdskraft og job. Fælles for disse delmarkeder er, at de hver for sig er rammen om udbud og efterspørgsel og fastlægger løn, arbejdsvilkår og beskæftigelse for hver sin type arbejdskraft.


Delmarkederne kan adskille sig med hensyn til organisationsform og forhandlingsmåde, eksempelvis fastlæggelse af løn gennem overenskomst eller individuel aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Når ordet arbejdsmarked i daglig tale anvendes, er der derfor tale om en forenkling af en meget varieret virkelighed.


Opdelingen på arbejdsmarkedet kan beskrives som den duale arbejdsmarkedsteori, også kaldet teorien om insidere og outsidere eller teorien om et A- og B-hold på arbejdsmarkedet. Tankegangen er, at der findes en klar skillelinje mellem personer i stabile, relativt højtlønnede jobs og personer i ustabile og relativt lavtlønnede jobs. Et problem som med ny teknologi og arbejde via platforme kan blive større, ligesom ny teknologi både kan fjerne og skabe jobs.

Kilden - lex.dk